top of page
DSC08686.JPG

"Padel i hjertet, bevægelse i fokus"

ET SPORTSLIGT OG SOCIALT FÆLLESSKAB FOR PERSONER MED PARKINSONS SYGDOM

Varighed: 01.08.2025 – 01.05.2026

Projekttype: Et pilotprojekt i fem byer, der kombinerer motion og fællesskab for mennesker med Parkinson – med fokus på padel som ny og tilgængelig sportsgren. Et samarbejde mellem Fit4Cure og Parkinsonforeningen

Finansiering: Projektet er realiseret med støtte fra Jascha Fonden.

image_edited.png
Logo-horisontalt-til-brevpapir-fx_edited.jpg

Formål

Formålet med projektet ”Padel i hjertet, bevægelse i fokus” er at skabe et sportsligt og socialt fællesskab der skal være med til at forbedre livskvaliteten for mennesker med Parkinson. Det er vigtigt at vi skaber et trygt miljø, hvor man kan dele erfaringer og skabe nye sociale relationer. Dette projekt vil fungere som en platform til at fremme fysisk aktivitet og mental støtte, hvilket er essentielt for at bekæmpe de isolations- og inaktivitetsproblemer, der ofte følger med sygdommen.

Projektbeskrivelse

Projektet “Padel i hjertet – bevægelse i fokus” er et pilotinitiativ, der har til formål at inspirere mennesker med Parkinson til at bevæge sig og dyrke motion gennem padel, en tilgængelig og social sport, der kan styrke både fysisk og mental trivsel. Med padelfællesskabet som omdrejningspunkt ønsker man at modvirke isolation og inaktivitet og i stedet skabe et trygt rum, hvor deltagerne kan motivere hinanden og fastholde en aktiv livsstil.

Projektet retter sig mod mennesker med Parkinson, der er i en aktiv livsfase, samt deres pårørende, da familiens støtte ofte er afgørende for den enkelte deltagers deltagelse og fremgang. Der gennemføres introduktionsaktiviteter i fem danske byer, og her uddannes lokale trænere, som får viden både om padel og Parkinson, så træningen tilpasses målgruppens behov. Aktiviteterne organiseres i samarbejde mellem Parkinsonforeningen og Fit4Cure og koordineres løbende i en fælles styregruppe. Forankringen af indsatsen lokalt sker gennem samarbejde med padelklubber og Parkinsonforeningens lokale kredse, og målet er at skabe et bæredygtigt setup, som kan bestå efter projektets afslutning.

Finansiering

Projektets økonomi hviler på et budget på 136.500 kr., hvor Jaschafonden bidrager med 99.700 kr., og deltagerbetalinger forventes at dække resten.

Resultater

 • At forbedre livskvaliteten for mennesker med Parkinsons sygdom gennem etablering af et landsdækkende padelfællesskab, der fremmer fysisk aktivitet, social interaktion og mental velvære.
 

• At øge deltagernes fysiske funktionsniveau, herunder balance, koordination og styrke.

• At reducere følelsen af isolation og ensomhed ved at skabe et støttende og inkluderende fællesskab.

• At øge deltagernes motivation til at være fysisk aktive og vedligeholde en sund livsstil.

• At udbrede kendskabet til padel som en egnet motionsform for personer med Parkinson

439082426_10161672581786263_6186031331153793408_n.jpg
IMG_3675.heic
441451468_10161024375813815_6627938882377464927_n.jpg
image.png
image.png
logo.fyshusetvalby.dk..jpg
bottom of page