
HOPE
HOMETRAINER PARKINSON EXERCISE
Vi kalder vores træning for HOPE som står for; Hometrainer Parkinson Exercise. Træningen er baseret på viden om hård fysisk træning med høj intensitet. Med HOPE, vil vi gerne være med til at fremme et aktivt liv samt en bedre livskvalitet hos personer med Parkinson.
Zwift er et virtual online univers og fysisk træningsprogram, hvor du med din egen personlige cykelrytter (avatar), har mulighed for at interagere, træne og konkurrere i en virtuel verden.
Zwift-hjemmetræneren med udstyr koster cirka 6000 kr., men maskinerne er udlånt til medlemmerne af foreningen Fit4cure, der samler penge ind i forbindelse med cykelevents og bruger overskuddet til udvalgte projekter, som især træning for personer med Parkinsons sygdom.
Generelt kan man sige, at træning stimulerer hjernen, giver overskud, godt humør og bedre søvn, foruden at gavne kroppens balance, rytme, timing hos personer med Parkinsons sygdom.
Hård (intensiv) træning og særlige former for fysioterapi, har vist sig, at have stor effekt på funktionsniveauet og mindsker symptomerne hos personer med Parkinson Sygdom.
Flere veldokumenteret studier påviser også, at hård fysisk træning med høj intensitet, ligefrem kan bremse udviklingen hos personer med Parkinsons sygdom.

...Vi gør det sammen men hver for sig

DRAGØR CK
DRAGØR CYKELKLUB


