top of page

Fit4cure og Parkinsonforeningen indgår et samarbejde med Nordsjællands Hospital

Opdateret: 9. feb. 2023

 

Fit4cure har i samarbejde med Parkinsonforeningen indgået en aftale med Nordsjællands Hospital om levering af en Wahoo Kickr Bike, til gavn for patienter med Parkinson sygdom på Montebello i Spanien.


I november 2022 har repræsentanter fra Fit4cure været på Montebello for at installere cyklen og for at undervise en stor del af personalet i, hvordan cyklen fungerer og brugen af Zwift.




"Idéen til projektet opstod under et 3 ugers genoptræningsforløb på Montebello"

Patienterne på Montebello har nu mulighed for at træne sammen med andre fra Fit4cure i den virtuelle verden og være en del af fællesskabet.


Hvis de synes at det er en interessant træningsform og gerne vil fortsætte når de kommer hjem fra deres genoptræning på Montebello, så har de mulighed for at fortsætte gennem foreningen Fit4cure. Her kan du "låne" en hometrainer ganske gratis og fortsætte din træning. Hvis man gerne vil "låne" en hometrainer, er det en forudsætning at man har et medlemskab af Fit4cure.


Det er aftalt, at projektet skal evalueres efter 6 måneder.


Montebello tilbyder flere gange årligt parkinsonhold á tre ugers varighed. På Montebello er der fysioterapeuter og ergoterapeuter, som træner med dig. De forventer, at du også træner selv uden for de fastsatte behandlingstider, ligesom der lægges op til, at du efter din hjemkomst kan selvtræne ud fra de råd og vejledninger, som du har fået på Montebello.










250 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commenti


bottom of page