top of page

Foreningen

FIT4CURE er en almennyttig foreningen der er etableret i 2015.

Foreningen drives af en bestyrelse som udelukkende består af frivillige, der har lysten til at gøre en forskel.

Vi er med til at fremme et sundt og aktivt liv, som skal forbedre livskvaliteten for mennesker med Parkinson sygdom. Det gør vi ved at skabe nogle rammer for et sportsligt, motiverende og socialt fællesskab, hvor der er fokus på målrettet træning, motionsprægede events og levende fællesskaber.  

 

Vi vil gerne spille en aktiv rolle ved at tilbyde træning der er anbefalet af sundhedsstyrelsen og målrettet træning der bygger på evidensbaseret viden. Evidensbaseret træning til Parkinson er baseret på videnskabelige studier og forskning, der har vist effektivitet i at forbedre symptomer og livskvalitet hos personer med Parkinson sygdom.

Formand

Finn Egeberg Nielsen

Næstformand

Lars Larsen

Kasserer

Claus Andersen

Bestyrelsesmedlem

Henrik Rasmussen

Morten Benn

Thomas Helmann Jensen

Suppleant

Klaus​ Frederiksen

Vores værdier er baseret på engagement, ansvar og respekt, åbenhed, fællesskab og rummelighed. Vi ønsker at skabe et inkluderende og støttende miljø for alle med Parkinson sygdom og behandler alle med respekt, lighed og værdighed. Vi sikrer, at alle medlemmer og bidragydere bliver hørt og respekteret, og vi opfordrer til gensidig hjælp og støtte mellem medlemmerne.

 

Vores kerneopgave er at tilbyde målrettet træning og motionsprægede events, hvor vi i et trygt miljø, kan støtte, opmuntre og motivere personer med Parkinsons sygdom. Vi arrangerer motionsprægede events og sociale begivenheder, der giver personer, der er berørt af sygdommen, mulighed for at mødes i fællesskaber, hvor de kan dele oplevelser, erfaringer med hinanden og støtte hinanden til et aktivt liv, på trods af sygdommens udfordringer.

 

Vi har også fokus på at støtte forskning og innovation inden for Parkinsons sygdom. Vi ser derfor også en mulighed for at arbejde tæt sammen med forskere og specialister for at fremme forskning, der fører til bedre behandlingsmetoder, prognoser og måske endda en kur mod sygdommen.

 

Gennem vores arbejde hjælper vi med at forbedre livskvaliteten for personer med Parkinsons sygdom, samtidig med at vi kæmper for større opmærksomhed og ressourcer til behandling og forskning på området.

Derfor er vores arbejde så vigtigt.

bottom of page